Støt
give now
Skip to content

Klinikpartner Mathias Rud og Mazyar Oraei

Ved at støtte TUG tager vi det sociale ansvar på os

Det giver god mening for os at støtte TUG. På den måde tager vi socialt ansvar, fordi vi giver noget videre til nogle, der er dårligere stillet end os selv. 

Vi synes, det er meget fedt, at vi kan tage et socialt ansvar på os. Vi er flere, der har været ude nogle gange med TUG på dentalmissioner og har oplevet det arbejde, som TUG står for. Det er en kæmpeoplevelse.

Det giver så meget, og jeg er selv klar til igen at komme ud med TUG. Jeg glæder mig vildt meget til, at jeres Guatemala-projekt kan komme i gang.

Mazyar Oraei og jeg ejer sammen to klinikker. Hvert år donerer vi penge til velgørenhed, og TUG er altid en af vores faste modtagere. 

De fleste blandt de ansatte ved godt, at vi donerer – mange af os har været udsendt, og det har været en kæmpeoplevelse. Vi vil gerne tage et socialt ansvar på os, og det gør vi ved at støtte TUG.

Tandlæge Mathias Rud