Mia
Tandlægestuderende
Jeg har altid elsket at rejse, og så snart jeg hørte om Tandsundhed Uden Grænser var jeg sikker på, at jeg skulle afsted.
Tanken om at kunne kombinere rejse og samtidig gøre en kæmpe forskel for nogle af verdens fattigste, var den perfekte kombination.
Det kom bag på mig hvor seje børnene var. Der blev grædt mange stille tårer, og langt de fleste klemte hårdt om bamserne og holdt ud, når det hele var rigtig træls og gjorde ondt.
Noget jeg især husker, er en dag da vi gik på gaden og en ældre dame råbte efter os. Vi blev først lidt forskrækkede, men vores tolke oversatte for os, og det viste sig, at hun velsignede os og fortalte vidt og bredt på markedet om vores gode gerninger og om, at vi havde hjulpet hende af med smerter.
Min første udsendelse gjorde stort indtryk på mig, og jeg håber meget på at kunne gentage oplevelsen og hjælpe endnu flere mennesker.