Tusind tak for din støtte til Tandsundhed Uden Grænser
Din støtte bidrager til at hjælpe børn til bedre tandsundhed og trivsel gennem:
Tandsundhedsfremme
Vi støtter tandsundhedsprogrammer på skoler og blandt udsatte grupper i nogle af verdens fattigste lande.
Uddannelse
Vi udvikler uddannelses- og træningsinitiativer for lokalt sundhedspersonale for at opbygge den lokale kapacitet til selv at kunne imødekomme de dentale udfordringer.
Fortalervirksomhed
Vi promoverer tandsundhed ved at influere nationale og lokale beslutningstagere samt grupper og individer, hvis politik eller handling har indvirkning på fattige menneskers tandsundhed.
Akut behandling
Vi udsender hvert år frivillige tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og studerende til vores projekter, hvor de yder akut behandling, instruerer i tandbørstning og giver kostvejledning.
Oplysningsarbejde
Vi vil skabe opmærksomhed i det danske samfund på de enorme konsekvenser, tandsundhedsproblemer har for udviklingslande.
Vi glæder os til – sammen med dig – at hjælpe endnu flere børn og udsatte.
Vi kommer med glæde ud og holder foredrag for interesserede grupper – med eller uden tilknytning til den tandfaglige verden. Send en mail til tug@tug-dk.org eller ring på telefon 3348 7703 for at høre om mulighederne.