Rejsebeskrivelse fra Vestbredden

Når man melder sig som frivillig til TUG, så har man gjort sig nogle forventninger til missionen samt til ens kolleger. Især når man ikke kender hinanden og det eneste man har til fælles til at starte med er faget, et ønske om at hjælpe børnene og forsøge at gøre en forskel. Det var meget klart fra start af, at gruppen havde et fælles ønske om at være sammen socialt, hvilket attribueres til vores dygtige teamleder, som var god til at samle gruppen inden TUG-missionen startede for at tage til de spændende seværdigheder i området som det døde hav, Jerusalem, Jericho og meget mere.

Det var lidt udfordrende, at teamet skulle hente og aflevere materialerne hver dag til PMRS-kontoret, men eftersom midlerne var begrænsede, havde teamet stor forståelse for dette og humøret var højt. Første dag på missionen blev vi mødt af nogle udfordringer iform af vejrforholdene, da nogle forældre var bekymret for at sende deres børn i skole pga. kulde og regn. De mente, at det var for glat at færdes ude og børnene kunne risikere at falde; børnene havde for lidt tøj på og der var ingen varme på skolerne. Dette ledte til en lavere effektivitet de to første dage i henhold til, hvad vi havde planlagt og tiden blev derfor brugt flittigt på at projektere øget effektivitet, samt struktur i arbejdet resten af ugen ved at organisere alle materialerne fra PMRS, samt alle midlerne foræret fra TUG.

De efterløbende dage blev vejret bedre. Dette førte til flere behandlinger, samt muligheden for at give instruktioner og undervisning. På skolerne var alle lærerne meget høflige, taknemmelige og bød os velkommen med varm te/kaffe. De virkede meget engageret i børnenes sundhed og havde allerede klargjort et lokale, hvor behandlingerne skulle foregå.

Noget der undrede os, var at kantinerne på nogle af skolerne var fyldte med sukkerholdige mad- og drikkevarer, samt det faktum, at de var selvstændigt ejet. Børnene får oftest ikke madpakker med hjemmefra og får derfor penge af forældrene til at købe mad og andet i kantinen. Skolelederen kunne godt se problemstillingen i forhold til børnenes fremtidige tandsundhed og ville forsøge at rette op ved kostpolitikken på skolen. Der ligger et stort ansvar hos forældrene i at hjælpe deres børn i at være mere kostbevidste og vi kunne godt have tænkt os muligheden for at snakke med flere forældre for at give dem mere viden om børnenes kost samt inddrage dem mere i deres tandbørstning.

Trods svære omstændigheder og ikke de bedste klinikforhold, så var børnene meget modige og søde. Mange af børnene led af karies, plak og gingivitis og eftersom vi var blot ni udsendte, så var det desværre ikke muligt at hjælpe alle. Derudover fik børnene desværre for tidligt fri, og der manglede en række tilladelser til behandling fra forældrenes side, som betød at vi ikke kunne hjælpe alle med behovet.

TUG’s samarbejdspartner, PMRS, samt deres lokale assistenter og tolke var alle søde og behjælpelige i vores arbejde og samarbejdet gik næsten gnidningsfrit. Vores teamleder, som er bekendt med den arabiske kultur og sprog, har været god til at kommunikere med PMRS og samtidigt give vigtige beskeder hurtigt til os.

Der ligger stadigt et stort behandlingsbehov i Palæstina især med hensyn til sundhedsfremme og vidensformidling. Vi lærte meget om den arabiske kultur, landet, dens befolkning og har samtidigt fået et indblik i den mangeårige konflikt, der stadig hærger i Palæstina. Vi startede en mission som slet ikke er slut endnu og vi efterlod vores hjerter hos de palæstinensiske børn.

Vi er glade for at få muligheden til at yde en indsats og for at lære nye mennesker og kollegaer at kende. Tak til Teamet fra TUG, samarbejdspartner PMRS og deres ansatte og ikke mindst vores teamleder Ammar.

Med venlig hilsen,

Teamet: Anders, Katja, Julie, Katrine, Pia, Christina, Mette, Ammar og Nadia.