Som erhvervspartner viser du, at din virksomhed tager ansvar for den verden, vi lever i. Samtidig er virksomheden med til at sikre bedre livsmuligheder for børn i verdens fattigste lande.
Tandsundhed Uden Grænser samarbejder med både store og små virksomheder, og samarbejdet er ofte flerårigt. Der er mange muligheder for samarbejde afhængigt af, hvordan virksomheden ønsker at gøre en forskel. Vi gør din støtte synlig ved at tilbyde forskellige ydelser afhængigt af samarbejdets type og omfang.
Når din virksomhed vælger at arbejde med social ansvarlighed, giver det ikke kun virksomheden et bedre omdømme. Det skaber også stolte og tilfredse medarbejdere.
Et samarbejde med Tandsundhed Uden Grænser kommer alle parter til gode. Dem, der drager mest nytte, er dog børnene, vi hjælper. De får et liv med mindre tandpine, bedre trivsel og bedre livsbetingelser.
Se vores nuværende partnerskaber her.
DU VÆLGER SAMARBEJDETS KARAKTER
Når du er erhvervspartner, kan du støtte på flere forskellige måder, alt efter hvad du og din virksomhed ønsker. Samarbejdet er individuelt, og hvert partnerskab er skræddersyet til den enkelte erhvervspartner. Din støtte kan fx være:
- Direkte økonomisk støtte til vores arbejde
- Donation af materiale og udstyr til vores projekter
- Egne ideer til noget helt tredje
TRE TYPER PARTNERSKABER
- Hovedpartner
- Pluspartner
- Partner
Hvilken type partner du ønsker at blive, fastlægger vi i fællesskab som led i samarbejdsdrøftelserne. Her fastlægger vi desuden, hvilke synligheds- og aktivitetselementer der skal indgå i aftalen.
DERFOR STØTTER VI TANDSUNDHED UDEN GRÆNSER
Vi støtter Tandsundhed Uden Grænser, fordi vi ønsker at tage et socialt ansvar. Vi har valgt Tandsundhed Uden Grænser, fordi de arbejder indenfor samme dentalfaglige felt som os, og fordi vi gerne vil bidrage til en bedre fremtid for børn og unge i nogle af verdens fattigste lande.
Tandsundhed Uden Grænsers dokumenterede resultater viser, at øget fokus på tandsundhed giver mindre skolefravær og færre tandsygdomme. Det betyder, at børnene får en mere stabil skolegang og adgang til mere viden og læring – alle væsentlige parametre, når det handler
om forbedrede livsmuligheder.
Det, vi får ud af erhvervspartnerskabet, er glæden ved at være med til at bidrage til,
at der bliver gjort en forskel for børn og unge i verdens fattigste lande.
Dennis Hindsberg
Plandent


Vi finder sammen ud, hvilke erhvervspartnerfordele der er de rette for din virksomhed:
- Virksomhedens logo med link på vores hjemmeside
- Vores logo på virksomhedens hjemmeside
- Omtale i artikler og PR-materiale
- Sponsorplakat
- Webbanner og signatur på e-mails
- Elektronisk nyhedsbrev
- Virksomhedsnavn i vores årsberetning
- Virksomhedsforedrag
- Informationspakke
Du kan trække bidrag til Tandsundhed Uden Grænser fra i SKAT. Der er også mulighed for at trække større beløb fra som eksempelvis markedsføringsomkostninger. Tal med din virksomheds revisor om mulighederne.
Du er meget velkommen til at kontakte Tandsundhed Uden Grænsers sekretariat på tug@tug-dk.org eller telefon 3348 7703, for at få en snak om, hvordan din virksomhed kan gøre en forskel for børns tandsundhed i udviklingslande.