TUG søger NU tandlæger, tandplejere, tandlægestuderende, tandplejerstuderende samt klinikassistenter, der vil arbejde frivilligt og ulønnet for at fremme tandsundheden i Peru, Rwanda, Indien, Cambodja og Vietnam.
Projektdeltagerne betaler selv alle udgifter i forbindelse med udstationeringen. TUG sørger for sponsorering af udstyr samt dækker udgifter til lokaltransport, der er direkte forbundet med projektet.
Læs her TUGs vejledende budget hvor du kan se, hvad en dentalmission forventeligt kan koste.
Det er også muligt at finde alternativ økonomisk støtte gennem diverse fonde og legater. Læs mere her
Sommerprojekterne forløber typisk over 14 dage, mens vinterens projekter har en uges varighed.
Sommerens projekter 2013:
Sommeren 2013 vil destinationerne være:
Obligatorisk introkursus i København d. 5. maj 2013
15. september 2013 for vinteren 2014's projekter
Ansøgningerne samt alle bilag skal sendes elektronisk til dentalmission@tug-dk.org.
Det er IKKE muligt at sende ansøgningen med almindelig post. Bliver den sendt med almindelig post, kommer ansøgningen ikke i betragtning. Derfor skal ansøgning og samtlige bilag scannes ind særskilt og sendes vedhæftet i en mail.
Skandinaviske tandlæger og tandlægestuderende som har bestået de kliniske og teoretiske kurser svarende til 8. semester. Tandplejere og tandplejerstuderende der har bestået de kliniske og teoretiske kurser svarende til 4. semester. Færdiguddannede klinikassistenter.
Download ansøgningsskemaet her: Ansøgningsskema
Du kan se et eksempel på kontrakten her: Kontrakt




Søren Lund
Tandlæge, udsendt til Rwanda i 2012 - kommende udsending Cambodja 2013
Hvad fik dig til at rejse ud med TUG?
- Jeg har fulgt organisationen i flere år og efter at have solgt min klinik, gik jeg ned i tid og fik dermed større mulighed for at rejse ud. Jeg vil gerne bruge krudt på at hjælpe folk i den tredje verden og på en eller anden måde betale af på de goder, vi har her i Danmark.
Hvad fik du ud af at være i Rwanda?
- Det berør én at se eftervirkningerne fra et folkemord, og det var meget lærerigt. Alle familier må være blevet ramt på den ene eller anden måde, og i nogle familier er der måske tilmed både bødler og ofre. Samtidig var det også dejligt at se taknemligheden hos de børn og voksne, som vi hjalp.
Hvad gjorde mest indtryk på dig?
- Horder af mennesker. Afrika er så fantastisk farvestrålende: alle kvinder går rundt i farverige cangaer. De sad hele dagen i venteværelset med deres papirer, efter de var blevet grovvisiteret og ventede stille og roligt i timevis på os.
Hvorfor har du valgt at rejse ud igen?
- Det gav mig så meget sidst. Men jeg må indrømme, at jeg også vil kombinere det med noget ferie.