Rwanda januar 2011

Gicongoro, Rwanda

TUG i "The Land of a Thousand Hills"

 

Deltagere:

Tandlæger: Fie Mortensen, Tina Cruckow Bønnelycke, Susanne Olsen, Hanne Bak-Jensen, Charlotte Skou

Kigali

Efter ca.10 timers rejse fra København via Bruxelles ankommer vi torsdag aften til Kigali lufthavn. Alfred, den nationale direktør for SOS-børnebyerne, modtager os i ankomsthallen, og vi kører til SOS Børnebyen i Kigali, hvor vi indkvarteres i gæstehusene for et par dage.  Vi har undervejs på rejsen snakket om, hvad de 10 kg. instrumenter og matarialer, vi hver især har fået udleveret af TUG, indeholder og konstaterer, at der er behov for en mere nøje gennemgang af dem. Vi har på mail fået en liste over udstyr, der er bestilt lokalt. Det er vigtigt, at vi har alt det udstyr, som vi skal bruge til ugens arbejde med fra Kigali, da der højst sandsynligt ikke kan anskaffes noget nede sydpå. Vi tæller og beregner og laver en liste over det vi yderligere skal indkøbe, fx injektionsprøjter, mere lokalbedøvelse, flere handsker osv. Vi griner rigtig meget af de medbragte rodstoppere og amalgamførere; måske kan vi bruge dem til et eller andet, hvem ved...?!

Rose, Head of Communications, SOS

Næste morgen præsenteres vi for Rose, som skal være vores hjælper og tolk på hele dentalmissionen. Det viser sig hurtigt, at Rose har alting fuldstændig under kontrol, og så taler hun godt engelsk. Vi bliver vist rundt i SOS Børnebyen og afhenter en tørsterlisator i Medical Center, som vi skal låne med til Gicongoro.  Vi føler os i helt trygge hænder, da vi tager til Downtown Kigali for at veksle vores medbragte US Dollars til Rwandafranc, og købe taletidskort til mobilerne. Rose sørger for, at alt går rigtigt til. Efterfølgende tager vi på dental-shopping.

Duphar, Import Medical Equipment

En lille snæver forretning med et udstillingsskab i hjørnet med diverse ekstraktionstænger osv; men det skal man ikke tage fejl af – hos Duphar kan man købe næsten alt medicinsk udstyr, og det der ikke er lagervarer, kan de skaffe. Vi gennemgår bestillingslisten medbragt fra TUG, og bortset lige fra Spongostan og få andre ting er alt på plads. Så får vi et prisoverslag på tillægsbestillingen, og det bliver alt i alt lige dyrt nok. Vi fravælger så de forudbestilte fuldautomatiske sæbedispensere og forskelligt andet, så prisen bliver spiselig for TUG. Nyt pristilbud bliver beregnet, og så skal alle varer gennemgås, så vi rent faktisk får det, vi har bestilt. Det skulle komme til at tage lang tid og salgsassistenterne må mange gange ud til lageret for at bytte og hente.  ”Mrs. Duphar” får sved på panden og bliver lettere irriteret, men vi er tålmodige og må jo bare have de rigtige instrumenter og materialer med til Gicongoro. Til sidst lykkes det, og alt bliver pakket i to store papkasser. Videre til isenkræmmeren, hvor vi køber spande til affald, plastbokse til instrumenterne, opvaskebørste og plastikkrus. Det bliver meget sen frokost hjemme i gæstehuset den dag, men vi fik set noget af Kigali på køreturen i byen, og vi er rigtig tilfredse med vores indkøb. Lørdag er der tid til sightseeing på egen hånd i Kigali. Det var oprindeligt meningen, at vi skulle have været med offentlig transport (bus) til Gicongoro, men det kan ikke lade sig gøre med alt det udstyr, sterilisatoren og vores egen omfangsrige bagage. Det bliver så arrangeret, at en SOS chauffør fra Gicongoro skal hente os i deres minibus, mod at vi betaler diesel tur/retur. Søndag formiddag bliver bilen læsset, vi bliver presset ind på den overskydende plads, og så er det ellers næsen sydpå mod Gicongoro. Med lidt stop undervejs for fotos, nyder vi den næsten 3 timers lange køretur i det smukke landskab, med frodige grønne ”hills”. Rwanda – “the Land of a thousand Hills” – nu forstår vi det!

Gicongoro

Minibussen parkerer lige foran den pavillon, der skal blive vores arbejdsplads de næste 5 dage.  Vi indkvarteres i to gæstehuse få minutters gang fra ”klinikken” lige i udkanten af børnebyen; det er perfekt at være så tæt på, så vores tid kan udnyttes optimalt på behandlinger. Gicongoro er en mindre by i et landområde, og man fornemmer tydeligt, at folk her er fattige.  Omgivelserne er fantastisk smukke og frodige, og SOS børnebyen ligger med flot udsigt over omegnen.  Vores værelser er enkle men pæne og forsynet med myggenet. Der er to køkkendamer, der skal sørge for vores forplejning morgen, middag og aften. Vi betaler 30 US Dollars pr. døgn med helpension. Rose bor på et fint hotel i byen.  Over aftensmaden får vi at vide, at Nursen Agnes desværre ikke kan hjælpe os i sterilisationen som planlagt, da hun går til eksamen og har travlt med egne patienter.  Til gengæld kan vi få hjælp af nogle unge mennesker fra SOS Børnebyen, der lige har været til eksamen og har nogle fridage.  Det skulle vise sig at blive en fantastisk løsning.

”Dental Clinic”

Ingen af os har nogensinde arbejdet på en klinik med så flot udsigt. Pavillonen er rummelig og lys, der er god luftcirkulation, da der åbent til det fri på 4 sider. Der er toilet i Nursery lige ved siden af.  Mange møder op, hilser, byder velkommen og er meget behjælpelige med at få styr på indretningen. Hurtigt har vi både fået venteværelse, sterilisation, visitation, materialeudlevering og 4 behandlingsenheder. Vi kunne godt have tænkt os en røntgenafdeling, men vi må jo vænne os til tanken om ekstraktioner uden forudgående optimal diagnostik.  Alle materialer og instrumenter pakkes ud og sorteres i de indkøbte plastbokse. Lageret indrettes systematisk, og vi planlægger, at vi vil tilrettelægge arbejdet sådan, at vi på skift har en visitationdag. Det betyder, at vi kan arbejde meget effektivt og nemmere holde os inden for retningslinierne udstukket af TUG. Rose er fast i visitationen for at tolke og holde styr på journaler osv. Alle er meget positive, og vi glæder os til at møde patienterne og komme igang med arbejdet.

Undersøgelse og behandling

Der udfyldes en journal for alle patienter, og der optages anamnese incl. helbredsoplysninger, ligesom forældreaccepten anføres for børnenes vedkommende (børn er i Rwanda defineret som 12 år eller derunder). Visitatoren laver undersøgelse og behandlingsplan (= ekstraktion) og sender patienten videre til behandling.  De patienter, der ikke har et behandlingsbehov, som falder indenfor vores dentalmission sendes væk. Børnene prioiteres højest, og de voksne behandles i det omfang, vi har kapacitet til. Rose sørger på en god og anstændig måde for information til de mange håbefulde ventende, og mange voksne må afvises ved indgangen, da vi simpelthen ikke kan nå at undersøge alle. Vi undersøger ialt 700 patienter på de fem dage. Patienterne er få børn og personale fra SOS børnebyen, FSP-børn (se senere) og børn fra to lokale skoler. De voksne, som altså er fra 13 år, er skolebørn, forældre og andre beboere i nabolaget.  126 patienter får ingen behandling, enten fordi der ikke er et akut behandlingsbehov, fordi de alligevel ikke ønsker behandling, når de fx ser injektionsprøjten, eller fordi behandleren ikke kan gennemføre behandlingen pga manglende kooperation. 574 patienter behandles med depuration(30 pts) og/eller ekstraktion.  Vi ekstraherer ialt 798 tænder tilsammen. Vi behandler en del småbørn med kompliceret caries på fronttænder i overkæben.  De har smerte pga blottede pulpae, abcesser og fistler. Årsagen er natlig amning til mindst 3-års-alderen og mangelfuld mundhygiejne.  Ellers fordeler ekstraktionerne sig på lignende symptomer på primære molarer, 1. og 2. molarer på de større børn. På de voksne er der ekstraktioner af alle tandgrupper og af en del nedcarierede radices. Vi erfarer, at det lokalt indkøbte lokalbedøvelse (Lidocain med 2 % Epinephrine) ikke er så potent som vores medbragte Septanest. Vi har derfor brugt flere tubuler pr. patient end beregnet, og der må bud til Kigali efter mere.   De ventende patienter drejer næsten hovederne af led for at følge med i behandlingerne og sidst på eftermiddagen vender de simpelthen bænkene, så de nemmere kan se.  Der er været indslag om den danske Dentalmission på Radio Rwanda, og klinikken er et rigtigt tilløbsstykke. Mange kommer bare for at kikke.  Sidst på ugen, må store grupper af mennesker simpelthen venligt men bestemt afvises ved indkørslen. Vi har nogle hårde arbejdsdage, men teamet fungerer godt, og humøret er højt ved aftensmaden. Lidt udstrækningsøvelser eller en gåtur hjælper godt på ømme rygmuskler.

De unge hjælpere

10-12 unge mennesker i alderen 17-20 år fra SOS Børnebyen hjælper os fordelt på de fem dage. De ordner instrumenter, udleverer materialer, assisterer efter behov ved behandlingerne ved fx at støtte patientens hoved og som tolk engelsk/kinyarwanda. De er virkelig gode hjælpere, og går meget op i arbejdet. To af dem bestemmer sig ovenikøbet for, at de vil studere til tandlæge på universitetet. Nurse Agnes er lidt on-and-off, men hjælper så meget hun kan nogle af dagene. Desværre er hendes engelsk ikke så godt endnu, og vi er ikke så gode til fransk.

Assama / Bumba

Lidt kinyarwanda er godt at kunne: Assama = åbne, bumba=lukke, Muraho=goddag, Murakuze=tak. Så kommer man faktisk langt.

SOS Børnebyerne

Når man bor i en SOS børneby fornemmer man hurtigt, hvilket fantastisk projekt, det er. Der er 4 SOS Børnebyer i Rwanda, og de to, herunder den i Gicongoro, er næsten 100 % dansk støttet. SOS børnebyen har desuden tilknyttet såkaldte FSP-familier (FSP= Family Strengthening Programme), som er dårligt stillede familier i lokalområdet, der får støtte i form af mad, lægehjælp, sundhedspleje, evt. mikrolån, og så går børnene i skole i SOS Børnebyens skole. Mere info på sosbornebyerne.dk.

Folkedrabet 1994

Rwandas forfærdeligt tragiske historie kommer man slet ikke uden om. Hvorend man færdes, er der Genocide Memorials. Alle familier i Rwanda er berørt af tragedien i 1994 og årene op til, som er så voldsom, at man dårligt kan fatte det.  En mio. mennesker blev tortureret og dræbt på kun 100 dage. Man kan få et indtryk af folkedrabets omfang ved at se en film som ”Hotel Rwanda”, læse ”shake Hands with the Devil” og andre bøger. På youtube.com kan man se forskellige filmklip og testemonials.

Rwanda

“The Heart of Africa”, “The Land of a thousand Hills”. Rwandanere er tydeligt stolte af deres land, som er i udvikling. Der eksporteres kaffe og te af høj kvalitet til hele verden, og fra politisk side arbejder man ihærdigt på at styrke en positiv udvikling. Selvom der er lang vej endnu, fornemmer man, ihvertfald i Kigali, at der sker fremskridt i den rigtige retning. Der satses på skolegang og uddannelse og informationsteknologi.  Landet er i areal halvt så stort som Danmark, og der er 10 mio indbyggere. Rwanda er et af Afrikas fattigste lande.

Sidst men ikke mindst

Sidste arbejdsdag sluttede med en statusopgørelse over instrumenter og materialer, der blev pakket sammen og stillet til opbevaring i Nurseri. Vi fik altså ikke brug for rodstopperne. SOS Børnebyens Director inviterede på afskedsmiddag på byens fineste (og eneste ?) restaurant. Lidt vemodigt var det at skulle sige farvel efter en fantastisk uge i Gicongoro, hvor dagene bare fløj afsted. Alle havde vi en god fornemmelse af at have gjort en forskel, og dejligt var det at arbejde i et velfungerende og positivt team.  Det var en oplevelse for livet! Retur til Kigali med lidt sightseeing undervejs. Sterilisatoren blev afleveret med tak for lån, Rose var flad og trængte til lidt fridage, og vi fem tandlæger skiltes for at få nye oplevelser inden hjemrejsen senere på ugen.

Vi kan anbefale gorilla-trekking i Rwandas nordvestlige hjørne, sightseeing i Kigali, Genocide Memorial Kigali og Nyamata, søndagsbrunch ved poolen på Hotel Les Milles Collines, Nyungwe Forrest i det sydlige Rwanda, Caplaki Handcraft Market og meget mere. Turen til Rwanda kan også kombineres med fx safari i Kenya. Se mere på det officielle turistsite rwandatourism.com, og bradtguides.com.